Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Før og nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156 FØR OG NU.
ning saa utrolig det end var en ny mig en lykkelig
mig det var hele forskjellen. Og den var igrunden ikke
saa liden. Men men san! Det er ikke saa greit at finde
sig tilrette med lykken, som man skulde tro!
For lykken den er nu altid saa uvant og saa ny, nåar
den kommer.
»Hvorledes vil du behandle mig?« siger den straalende
dame, som har sat sig i sofaen. »Kom nærmere.« Men man
blir næsten lidt genert staaende ligeoverfor den sjeldne gjæst,
for det lyser saa stærkt, at man blir ganske blændet man
tør ikke tro sine egne øine først lidt efter lidt er det, som
man vænner sig til lyset og dets altbetagende magt. Først
nåar man blir helt fortrolig med og gjennemtrængt af lykkens
væsen, saa man seiv lyser, straaler og varnier, da eter man
lykken. Thi dens guddomsgave er, at den altid meddeler sig
til andre. Den har slig overflod at tåge og give af.
Naar lykken sad slig i høisædet og lyste og lo til mig,
maatte jeg bare nikke igjen og sige: Er det muligt? Hvorledes
i alverden kunde du finde paa at komme til mig saa altfor
deilig du straaler for stærkt tør jeg tro paa dig? da
saa lykken paa mig med bedrøvede øine det var, som en
sky gled for hendes ansigt og jeg kasted mig ind til hende
og graat
Det hele var jo saa nyt saa uvant baade ensomheden
og lykken men især den sidste. Bare at finde sig tilrette
i det ydre milieu var ikke saa greit. Ingen vei. Ingen gas
lygter. Ingen butikker ingen klokker som kimet uafladelig
og især intet theater hvor vilde jeg hen theater —?
Jeg vidste jo saa vel, at intet af alt dette mere var til for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
