- Project Runeberg -  Den gang : af mit livs digt /
173

(1904) [MARC] Author: Ågot Gjems Selmer
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første sorg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN FØRSTE SORG. 173
§
y
f
m
det var da den naturligste ting af verden og han smilte af
min frygt men disse forferdelige ord i mors brev havde
ligesom trakket en sky for solen, og jeg kunde ikke tænke
paa dem uden at føle en klemmende angst
var baade stor og stærk naa, det var jeg jo igrunden
siet ikke.
Svangerskabet havde tåget forferdelig paa mine kræfter
Og rent fysisk været en lidelse fra først til sidst. Tre maaneder
søsyg — tre maaneder besvimelser og tre maaneder næsten
ude af stand til at gaa det var saamæn ingen fornøielse
men min sjælelige fryd og lykkefølelse opveied alle fysiske
kvaler. Og desuden nu var jo ventetiden snart over
hver dag, hver nat følte jeg, at timen snart var der.
Men det varede og varede endnu mange nætter og
dage i spænding og uro nu havde jeg ikke det mindste at
sy - - jo nogen smaa sløjfer kunde jeg nok endnu sætte paa
de bitte smaa kapper og jeg sad ude under det faldende
løv og saa, hvor høsten altid blev blidere og mere resigneret
nei, hvor var det herligt paa altanen om kvældene, naar
de lave straaler fra den nedgaaende sol gled henover stranden
kastet sine lange dvælende streif henover de høieste tinder
hvor aking dvælet, ventet — hvorfor ventet det saa længe
baade med høsten og livet? var det for at skaane mig endnu
en stund, jeg begyndte at bli utaalmodig og forstod ingen
ting pludselig, men jeg sad der hensunken og forventnings
fuld forstod jeg! Nu var timen kommen, at jeg paa én
gang skulde staa ansigt til ansigt baade med døden og livet i
en forferdelig kamp.
En rasende smerte foer pludselig gjennem mig fra hoved

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:06:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/sagdengang/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free