Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den første sorg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184 DEN FØRSTE SORG.
ikke havt sit tøi af ikke ligget ien seng – ikke havt et
øiebliks hvile. Han var blevet en skygge af sig seiv.
Hvad havde han ikke lidt i sin ensomme kamp mod
døden og alle dens rædsler i ensomheden. »Men nåar
bare du faar leve, da blir alt godt igjen da« og jeg
fik leve.
Et par dage efter stod mor i stuen.
Man havde intet turdet sig mig paa forhaand et par
timer før hun kom, begyndte man at forberede mig og
nu stod hun der mor var det muligt? Hun var reist
i fortvilelse den lange vei havde nu redet i flere timer i
øsende regnveir over fjeldet for at komme hurtigt frem
men jeg maatte gjemme mig for at hun ikke skulde se, hvor
elendig jeg saa ud bleg og afmagret og gul som rav. Til
feberen var ogsaa kommet gulsot en sygdom, som mor
mærkelig nok seiv havde havt under sit svangerskab med
mig. Min fødsel havde ogsaa voldt hende flere døgns lidelser.
Men nu skal alt blive godt, mente mor hun
fyldte ligesom hele huset med tryghed og solskin og om
aftenen hændte det utrolige, at temperaturen gik ned den
havde hele tiden været oppe i 40. Et par timer efter an
komsten var hun i fuld aktivitet ude i kjøkkenet med
bouillon og fine kjødboller og jeg tror hun havde med
sig alt, hvad Kristiania kunde opdrive af gode sager for at
glæde mig. Nu blev der nok mad jeg begyndte at spise
for mors mad kunde ingen modstaa.
Og han blev lagt paa sygehuset for at faa søvn og ro.
Det var paa tide. Men da mor siden i skumringen sad ved
min seng og jeg graat for min Ulle gut, sa mor: Graat ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
