Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opfatning præger ogsaa hele deres Liv og Kristendoms-
opfatning. Om Solen skinner noksaa varmt, og deres
Himmel er noksaa forjættende blaa, opdager de overalt
Solpletter og truende Skyer i det fjerne. Det er deres
individuelle Syn, der er formørket, og som gjør
dem uskikket til at gribe og fastholde Glæden. Hvis
Meningen med Livet kun skulde være en fortsat
Lidelse, saa var vel ikke denne Bøn indflettet i
Fadervor.
Efter at have gjennemgaaet alle Livets Trængsler,
Kampe og Fristelser slutter Kristus med disse Ord:
Frels os fra det Onde! Det er forfærdeligt, hvor
meget ondt et Menneske kan lide — af legemlig
Smerte, af aandelig Kval! Vi har Lov at si: «Aa —
frels os fra det!»
Det onde er nu engang noget, som strider vor
hele Natur imod, vi krymper os for Lidelsen, paa
hvilken Maade den saa end møder os, vi kan aldrig
forsone os med det at lide — om vi end gjennem
megen indre Strid kan komme saa langt, at vi bærer
det med Taalmodighed og Sjælsstyrke i Lys fra det
store Forbillede — Kristus. Men selv han krymped
sig for Lidelsen: Nu er min Sjæl forfærdet, Fader
frels mig.
Ja, tag det onde bort fra os — fra alle vore
kjære — det er nok alt Livs inderligt bævende
Længsel, og Kristus, som selv led og bar en saadan
Modsigelse i sin Sjæl af Kamp og Smerte, han
forstaar vor Gru, han ved, hvor ondt det er at
lide, og opfordrer os selv til at bede: frels os fra det
onde. Alt det, som er ondt — for enhver især —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>