Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
For der er Frelse i at haabe.
Haab! Du deilige, grusomme — du skiftende,
evigt blivende!
Jeg laa i Nætter og Dage foran Kongeborgens
Dør i det høie og tryglede og bad for mit elskede
Barns Liv. Jeg bad, som kun en Mor kan bede for
det, hun elsker høiere end sit eget Liv. Har du
ligget der som jeg — da ved du, hvad det er, —
ellers ikke.
Slig Smerte rummes ikke i Ord — bare den,
som har prøvet det, ved, hvad det indebær. Og jeg
bad og bad — og jeg troede og haabede — og mit
Barn, min deilige Gut døde og laa livløs og kold i
mine skjælvende Arme!
Hvor var Gud henne?
Da stod Mørkets Kamp mod Lyset i min ’Sjæl
som aldrig før — da vaklede Grunden under mine
Fødder, og jeg følte, at Satan begjærede at sigte mig
som Hvede.
Forfærdelige Nætter og Dage! Og Mørket rugede
over mig 1 lange Dage og søvnløse Nætter — jeg
forstod ikke Guds Førelse — hvor var hans Kjærlig-
hed, hans Naade — hans Trofasthed? Bønnens
Vinger var knækkede og hang mod Jorden.
«Min Gud, min Gud, hvorfor har, du forladt mig?»
Disse den Eviges Smertesraab brusede gjennem min
Sjæl — jeg forstod dem — forstod, hvad det vilde
sige at føle sig forladt af Gud.
Men i disse Ord laa allerede den første Gnist af
dæmrende Lys. Haabet skimtedes langt ude i det
fjerne. Naar den Helligste maatte rope slig i sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
