Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
noe
leg har endnu meget at sige Eder, men I kunne ikke
bære det nu.**
Bibelen.
Hys, hys, Sjæl!
Lad det nu blive stille i dig, og læg dig til
Hvile i Favnen af disse Ords alt andet overstraa-
lende Ømhed.
Hvilke Ord!
Kan du høre dem med Sjælens Øre? Fange
deres himmelske Musik med Hjertets fineste Strenge?
Mon der er tænkt — talt — skrevet noget mere
menneskekjærligt i Verden! Glem din Sorg og dit
Savn! Lad disse Ord kysse dine trætte Øienlaage,
kjøle din brændende Pande, vifte dig som Sommer-
vind en hed Dag, naar du er segnefærdig under
Byrden. Aldrig, aldrig udtalte noget Menneske i sin
egen høieste Nød finere, ømmere, moderkjærligere
Ord end disse.
Al dyb menneskelig Forstaaelse af andres svig-
tende og bærende Evne ligger gjemt i dem — be-
straalet af den guddommelige Kjærligheds uendelige
Overbærenhed.
Ikke en Tanke paa sig selv eller sit eget, som
dog overgik al anden Lidelse.
Tiltrods herfor bare Ømhed og Omhu for andres
Sorg.
Det er en Klage saa saar og sjæleøm: «hør
det — jeg har saa meget, jeg skulde ha sagt dig,
men det faar være, for du kan ikke bære det nu.
Jeg kan nok glemme min egen Nød for din Skyld,
jeg har Kræfter ogsaa til det — men du, nei, du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
