Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han forstaar, hvor langt og hvor længe vi hol-
der ud.
Saa langt — og ikke længer — nu. Han skal
gjøre Prøvelsen og dens Udgang, saa at vi kan komme
igjenrem den.
Tænk — at Gud virkelig har meget at sige
os — har Længsel og Trang til at tale med os —
men tier stille med sit — for vor Skyld. Af Hen-
syn til os.
Aa — om vi kunde lære af dette. Lære dette:
At tie med vort! For andres Skyld — i hensyns-
fuld Finhed.
Endskjøndt Kristus har Trang til at sige os
meget, fylde os med guddommelige Ord og Visdom
— saa tier han stille, fordi vi ikke kan bære det.
Naar vi kunde lære at forstaa, hvor lidet Ord
hjælper i Sorgen. De piner kun, er som kolde tomme
Lyd, der kun giver et hult Eko i Sjælens sorgfulde
Bo. Det er muligt, at vi har tabt meget ved, at
Kristus her taug og ikke talte, megen guddommelig
Kraft vilde han sikkert tilført os i det meget, han
havde paa Hjertet, men forholdt os af den ømmeste
Hensynsfuldhed — men et er sikkert: Ingen Ord
kunde talt mere om hans fine Sind og uendelige
Forstaaelse end denne hensynsfulde Taushed — som
friske Blade lægger de sig svalende over alle Hjertets
Vunder — og læger det, som er saart og bittert og
tungt at komme over.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
