Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
St
se hvert sort Punkt i os — hver mørk og ond Tanke
vil der bli belyst slig, som vi aldrig havde drømt om.
Jo mere Mørketid vi da opdager — kanske vi
hele Aar har vandret i Mørke — desto umuligere
vil det sikkert blive at smelte sammen med Byg,
hedens Lys.
Jeg tænker imellem paa en eneste liden ine
bare — al Utaalmodigheden over Smaating — som
Kvinder saa ofte ligger under for, og som desværre
ikke er et Tegn paa Karakterstyrke!
Hvor formørker det ikke vort Sind — vort Hjem
ja hele Livet mangen Gang — for os selv og andre,
og hindrer os 1 at se og handle lyst og godt og ret-
færdigt.
Sporene — Arrene efter dette tar vi ogsaa med
os, naar Jerntæppet falder.
Hvor lidet Utaalmodigheden vist gjør os skikket
til Livet i Guds Rige — hvor Sjælen i ophøiet Fred
finder Hvile i Fuldkommenhedens skjønne Blomster-
gange.
Vær stille min Sjæl — og bevar din Taalmodig-
hed, saa at du, naar Jerntæppet engang falder for
dig, kan møde Guds Øine med løftet Pande og sige:
Min Herre og min Gud —
Dig har jeg dog længtet efter gjennem al Utaal-
modigheden — gjennem alle Forvildelser lyste du for
mig som en Stjerne paa Nattens Himmel, tag mig af
Kjærlighed op i dit evige Lys!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
