Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 116 —
At vi skulde kunne leve uden Næring, forekom-
mer os latterligt. Vi er nu engang ikke slig ind-
rettet. art
Nei — det er det, vi ikke er.
Men saafremt vi ikke er forsumpet i den reneste
Materialisme, maa vi erkjende, at der er andre Krav
i os end de jordiske — og at disse høiere Krav og-
saa trænger noget høiere for at kunne leve, er ind-
lysende.
Aand og Legeme er under de samme evige Love.
Aanden trænger Samfund med Gud for at kunne leve.
Dette er ligesaa nødvendigt for Sjælen, som Mad
for Legemet. Men naar det gjælder det aandelige
Liv, da gjør vi det saa vanskeligt og indviklet som
muligt — og vi har især vanskeligt for at tro og for-
staa, at vor Aand ogsaa trænger noget for at leve —
at den ligesaalidt som Legemet kan bestaa uden sta-
dig ny Tilførsel af Kraft udenfra.
Hvorfor er du saa ofte fortørket og udtæret i
dit indre Liv, tror du?
Hvorfor saa tom og indholdsløs i aandelig Hen-
seende?
Fordi du ingen aandelig Mad faar — fordi du
ikke har Samfund med Gud — fordi Guds Aand ikke
faar tilføre din Aand stadig ny Kraft og Styrke.
Du maa modtage denne Aand. Du maa aabne
dig for dens livgivende Magt. Du maa bede for at
kunne leve. For at bli fyldt af Gud. Vort
aandelige Liv maa arbeide — saavel som det
jordiske. Hvorledes skulde det være muligt, at vort
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
