Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som, at han ser dem og ikke glemmer, hvad der gjør
os bedrøvet. «Hver Taare er en Verden jo,» staar
der i en gammel Sang, som Mor imellem sang for os
i Skumringen.
Det lød saa vemodigt! En Verden af Sorg og
Lyst i en Taare — det var saa dunkelt den Gang.
Jeg forstod det slet ikke. Men siden lærte jeg at
forstaa det.
At faa græde ud — det er som en Verden af
Sorg og Lyst, der løser sig og letter vort Hjerte.
Naar man bare kan faa græde! Men paa samme
Tid forsvager Graaden. Man blir saa forunderlig træt
og viljeløs efter en Graad.
Man gir sig over i Modløshed, Resignation.
Græd ikke, hvisker pludselig en stille Stemme
i dit Øre.
Som det kommer beroligende og ømt!
Som naar Mor kommer — stryger sagte sit Barns
Haar og tager det ind til sit Hjerte.
Og enda meget ømmere.
Saa varsomt som Kristus kan ingen Kvinde be-
røre Sorgen.
Ingen Nærgaaenhed — ingen trættende Forma-
ninger — om endelig ikke at bære os slig ad en
anden Gang, eller om hvorledes vi nu kunde tænke,
gjøre eller tro dette!
Ak — Sorgen kommer altid en anden Gang —
altid paa en ny Maade — det ved han saa godt.
«Ingen — nei ingen skal sige, at han har lidt
den høieste Smerte — for der er altid mere» —
hvorfor tale om det, som ingen Ord kan læge eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
