Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 166 —
Eller du har gaat hen til det lille Barn og bedt,
om du fik Lov til at hjælpe det at bære lidt?
Nei — saa glad baade den lille og den store
blev over det Tilbud! Og saa glad som du blev selv!
Det var saa langt fra, at det var nogen Byrde
for dig — det blev bare Forundring og Glæde paa
begge Sider, og du sa til dig selv i Stilhed: Nei,
hvor deiligt det var, at jeg gjorde dette — hvorfor
gjør jeg ikke det oftere — herefter vil jeg gjøre det,
saa ofte jeg kan!
Det er mærkeligt, hvor det gjør en lykkelig at
faa hjælpe til at faa bære noget for andre — enten
det nu er lidet eller stort — en Kurv paa Landeveien
— eller en stor Sorg, som vi i Stilhed hjælper et
Menneske at bære. Det kjendes ikke som en Byrde,
naar man gjør det for andre — det kjendes snarere
som en Lykke — som en Ære — at vi faar gjøre
noget for dem — noget som letter dem Livet.
Det er bare den Byrde, vi slæber paa for os selv
alene, som trykker os til Jorden.
Men skal vi kunne bære noget for hverandre, saa
maa vi nærme os hverandre i Hensynsfuldhed — be
om at faa Lov til at hjælpe — saa det kan forstaaes,
at vi gjør det med Glæde og betragter det som noget,
der tiltaler os.
For det underlige er, at Menneskene har saa
vanskeligt for at overgive noget af sin Byrde til
hverandre. De slæber heller paa den selv saalænge
som muligt — kanske lidt for længe. Og aller
vanskeligst har et Menneske ofte for at overlade sin
Byrde til Gud — endskjønt ingen saa kjærligt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
