Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er imidlertid ikke bare ved at forstaa vor
Begrænsning, at vi bliver ydmyge. Thi selv om vi
forstaar denne mnoksaa godt, vil der indenfor denne
komme Øieblikke, da vi kommer tilkort. Da vi føler,
at vi ikke formaar at føre vore Idealer ud i Virke-
ligheden, om de end er noksaa beskedne. Med glim-
rende Knaphed udtrykker Guds Ord dette: Viljen
har jeg — men at gjøre det gode, det finder jeg
ikke. Nei — vi finder det ikke, om vi søger noksaa
meget — Gud alene kan give os det. Vi maa mod-
tage det af Guds Haand, idet vi erkjender, at vi ikke
har nok i os selv — men trænger hans Hjælp —
hans Velsignelse og Naade. Guds Kjærlighed cr
det, som mest gjør Menneskene ydmyge. Naar vi
stiller os selv i Forhold til den og ser, hvor lidet vi
da holder Maal, og hvor lidet vi ofte har fortjent den,
da maa vi blive ydmyge.
Ja, Guds Kjærlighed, det er Menneskets sande
Storhed og sande Ydmyghed. Thi den fører os sam-
tidig ned i Selverkjendelsens ydmyge Dalstrøg og
opad i hellig Længsel til Aandens høieste Tinder,
hvor det i enkelte faa, men store Øieblikke times os
dødelige at faa staa Ansigt til Ansigt med den høieste
i Aanden. Faar vi opleve det, da kommer den
Ydmyghed nok af sig selv, som intet andet Udtryk
kjender end dette: Gud, vær mig arme Synder naadig
— jeg er ikke værdig til at løse din Skorem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
