Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 181 —
man kan — men gjør man det — saa vil vor Sjæl
faa det, hvoraf du kan leve.
Det var denne Funke af Aandens Ild, som var
faldt i Disciplens Sjæl, da han gav det geniale Svar:
Til hvem skal vi gaa hen? der er jo ingen anden
end dig, du som har det evige Livs Ord.
For han havde erfaret, at dette levende Ord, det
var den hellige Ild, der lutret og befriet hans Sjæl,
der gav ham det, hvoraf han kunde leve. Du, som
gaar fra Gud — du ved ikke, hvad du gjør.
Har du da fundet nogen eller noget, der bedre
tilfredsstiller din Evighedstrang?
Herre — du sørgmodigt spørgende — til hvem
skal vi gaa hen — uden til dig?
Jeg ved ingen uden dig, ingen som dig. Du
alene har det evige Livs Ord.
At finde og forstaa tilbunds dit Forhold til Gud
— hvor nær du er forbundet med ham, og hvor-
ledes dette skede, det kan ingen menneskelig For-
stand udgrunde — og det er heller ikke nødvendigt.
Men hvad jeg ved og forstaar, er dette, at du
gir min Sjæl, hvad den trænger for at leve, for at
bestaa.
Fordi du fylder mit Liv med Aandens Rigdom,
den Fryd og Glæde, som overgaar al Forstand, saa
jeg i dig kan glemme alle Savn — derfor vil jeg
aldrig gaa bort fra dig, du, som har Livets Ord —
og selv var dets Levendegjørelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
