Har nogen Lyst at kende |
|
1. | Har nogen Lyst at kende i Livets Høst og Vaar Begyndelse og Ende paa et lyksaligt Aar, han lytte, hvor det lyder, det Navn, som Engle fryder, som er, hvad det betyder, en sikker Frelsehavn: Vor Herres Jesu Navn! |
2. | Ja, hører alle Sjæle, som søge Bod for Savn! enhver som ret vil knæle i Jesu Kristi Navn, han gladelig befinder, for ham saa brat oprinder et Aar med Rosenkinder, med Smil, som Lykke spaa, med Øjne himmelblaa. |
3. | Og Aaret, som begynder saa godt i Jesu Navn: Stat op, du arme Synder, og gak til Fredens Havn! det holder, hvad det lover, her vinder han, som vover, ej under, men langt over hvad han i Kvæld og Gry har drømt om Nytaarsny. |
4. | Thi hvordan sig og vender i Løbet Vind og Blad, det Aar dig saligt ender i Lykkens Hovedstad, hvor Himlens Port ej lukkes, hvor Livets Lys ej slukkes, hvor Glæden, som nu vugges, omstraaler som en Sol sin høje Dronningstol. |
5. | Det volder ham, som raader i Himmel og paa Jord, opløser alle Gaader med Naadens Almagts-Ord: Den første og den sidste, som al Ting saa’ og vidste, som lod sit Hjeærte briste, at det i mange smaa med Fryd kan evig slaa! |
6. | Han fødtes i det lave, blev der og kistelagt, men i den dødes Have han blomstred op med Pragt; lyslevende han troner højt over alle Kroner, hvor evig lydt det toner: I Jesu Kristi Navn er Bod for alle Savn! |
7. | Oprind da nu for mange lyksaligste blandt Aar! Kom, hilst af Englesange, med en lyksalig Vaar! Guldlokket kom fra Østen, med Glædens Væld i Røsten, med Rosenhaab om Høsten, med Bod for alle Savn i Jesu Kristi Navn! |
Grundtvig. |