- Project Runeberg -  Salmer og Aandelige Sange. Halvhundred Nye Melodier for Hjem, Kirke og Skole /
47

(1919) Author: Carl Nielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Under Korset stod med Smeærte

illustration placeholder
1.

Under Korset stod med Smerte,
stod med gennemboret Hjerte
Jesu Moder dødningbleg!
Solen sortned, da han daaned,
sorte Hjerter ham forhaaned,
Pine hans var dem en Leg.

2.

Kirken, med sit Moder Hjerte,
kender bedst Marias Smerte,
under Kors og Verdens Spot;
men Ens Død for alles Brøde
Galden nu dog kan forsøde,
al Ting gjorde Jesus godt!

3.

Brist da aldrig, Moder Hjerte!
drukne kan du al din Smerte
i din Frelsers Kærlighed!
Hvad end Børnene maa lide,
Guds enbaarne ved din Side,
lyser over dem sin Fred!

4.

Freden til sin Moders Hjerte
Jesus vandt ved Dødens Smerte,
den er Kirkens Skat og Pris;
for den Fred hans Kæmper stride,
med den Fred hans Vidner lide,
gaar med den til Paradis!

5.

Vær velsignet, Moder-Hjerte!
vær velsignet, Moder-Smerte
vær velsignet, Kvindebryst!
I for Gud har fundet Naade,
vandt, ved Kristi Korses Gaade,
Hvad I savned: evig Trøst!

Grundtvig.


Copyright 1919 by Wilhelm Hansen, Copenhagen.                17277

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 18:08:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmogsang/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free