Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Kvartal - № 2. Mandagen den 19. April - Capital og Arbeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
viser. Og dog findes der altid Trang nok til Arbeidet
og dets Frembringelser; paa samme Lid som Skrædderen
er uden Arbeide, gaaer Folkets Masse yderst slet beklædt,
medens maaskee tillige Klædehandleren gaaer fallit; medens
Bonden ofte maa nøies med daarlige Redskaber, og tildeels
derved faaer en daarlig Høst, ere maaskee Oplagene af
den Slags Redskaber overfyldte, Fabrikanterne uden
Bestillinger!
Grunden hertil er, at Capitalen og især Pengeomsætningen
behersker Frembringelsen i alle Retninger, og den taaler
kun en saadan Frembringelse, som kan give den en god
og sikker Netto. For at leve, maa den Fattige betale
Skat til Capitalen i Huusleie, i Skatter, som underholde
en dyr Embedsklasse og de store Statslaanscapitalister,
i høie Priser for Levnetsmidler, i Aagerrente, i Afgift til
Entreprenøren eller Mesteren; kan han ikke det, saa kan
han omkomme.
En vis Grad af Næringsløshed blandt Arbeiderne
er endog Capitalen ret behagelig; thi Concurrencen driver
da Arbeidslønnen ned. Dette er nok egenlig det Skjønneste
ved Concurrencen efter dens Tilberederes Mening.
Hvis derimod Arbeidet beherskede Frembringelsen, hvis
Arbeiderne vare deres eget Arbeidets Herrer, da vilde
Arbeidslønnen være at fastsætte i Forhold til Mængden
af Arbeide, og derefter vilde Concurrencen reguleres,
saaledes at et Overtal af Arbeidere i en bestemt Retning
gav Anledning til at man ved Credit og anden
Underſtøttelse hjalp et Antal til at lære et andet Arbeide, an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
