Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Kvartal - № 2. Mandagen den 19. April - Capital og Arbeide
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
fornemmelig ved Maskiner og forbedrede Arbeidsmaader
overhovedet ere fortrængte, som nu concurrere mod de
øvrige Arbeidere efterhaanden og trykke Lønnen ned, saa
dybt som den kan komme.
Derved blive da de arbeidende Klasser i de store
industrielle Lande stedse mindre istand til Forbrug; for at
bestaae, maa derfor Capitalen uafbrudt udvide Markedet;
dette kan forstørstedelen kun skee ved at slaae andre Landes
Industri ihjel, hvilket derfor de engelske Bourgeois af
Livskræfter bestræbe sig for. Ostindien og Portugal have
paa en sørgelig Maade maattet føle Betydningen af britisk
Capitalistvenskab, og alle Frihandelsbestræbelser gaae
væsenlig ud paa, at skaffe den engelske Industri og Handel
Adgang til at slaae, andre Landes ihjel. Saalænge Capitalen
hersker over Arbeidet er af disse Grunde den absolute
Frihandel en Umulighed, hvor bedrøvelig en Indretning
end Toldvæsenet og fornemmelig Beskyttelsestolden monne
være.
Naar vi have talt om Muligheden af, at Alle sikkrede
hver Enkelt Arbeide, saa ligger deri ikke nogen Bestridelse
af Concurrencens Grundsætning i det væsenlige, som er,
at den Enkelte vinder des større Løn, jo mere Arbeide han
leverer, ligesaa lidet som deri skal ligge en Udelukkelse af
særskilt Lon for Opfindelser, for Talentet; det er kun
Tjenerforholdet og Usikkerheden, som vi ville ophæve.
Hvad Usikkerheden angaaer da omtalte vi allerede
ovenfor, at mangfoldige, maaskee de fleste egenlige
Haandværk regelmæssig medføre en Standsning af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
