Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Kvartal - № 5. Løverdagen den 22. Mai - To Forslag til Arbeiderrepræsentationen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
deres Underordnede og de laveste Trin af disse udgjør
Folkets store, politisk og socialt magtesløse Masse.
Slendrianen er den Guddom, som styrer det Hele;
Arbeidsklassen er det, som bærer Trykket af alle de „bedre“
Klasser.
Medlemmerne af de store Forbund, som saaledes har
Magten i Hænde, føle sig ikke allene meget behagelig
tilmode ved deres Privilegier; men deres Forstand er saa
aldeles hildet i denne hele, uden deres Villie opstaaede,
despotiske Ordning, at de ikke kunne tænke sig nogen
anden.
Med de politiske Partier, som føre Frihedens Navn
i Munden, forholder det sig ikke stort anderledes; de kunne
dog i Reglen aldeles ikke tænke sig et virkelig frit
Samfund, hvor Medlemmernes fri, venskabelige Overeenskomst,
bygget paa nøiagtig Drøftelse af Forholdene, var det eneste
Baand paa den Enkeltes Vilkaarlighed. Bestandig skaffe
de gamle Corporalnykker sig Plads til Trods for
Frihedstalemaaderne.
Selve Folkets Masse, de arbeidende Klasser ere
ligesaalidet i denne som i nogen anden Henseende paa det
Klare; ja, man træffer hos dem, der allermeest burde
indsee Frihedens Goder, fordi først den kan skjænke dem en
menneskelig Tilværelse, ofte et aldeles despotisk Sindelag,
en aldeles despotisk Livsanskuelse.
Under saadanne Forhold kan den slet ordnede
Begyndelse til almindelig Valgret, der i alle Lande trænger
igjennem som Forbud for en ny Lidsalder, endnu ikke
øve nogen stor Virkning. Vi see selve de liberale
Partier kappes med Regeringen om at prostituere den, deels
ved deres Uvirksomhed og Ladhed, deels ved de latterlige
Ubetydeligheder, som de ansee for Tidens Fordringer; vi
see de lovgivende Forsamlinger med Velbehag fordybe sig
i de ligegyldigste Smaating af Verden, medens Folket
smægter efter Frihed, Oplysning og Reform, vi see dem
endog fortabe sig i reent personlige Kjævlerier. Vi have
endelig seet et herligt Folk, træt af de forskjellige efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
