- Project Runeberg -  Samfundets Reform, et Ugeskrift /
118

(1853) Author: Frederik Dreier
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Kvartal - № 6. Løverdagen den 29. Mai - Næringsforholdenes Ordning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118
forskjellige Retninger ville undergaae samme Ordning. De
særlige Prøver bør kun godtgjøre Dygtighed i en bestemt
Retning, hvori man har at arbeide; Lønnen bør være lige
med alle andre Arbeideres og Sikkerheden den samme som
for disse, Arbeidets Mængde maa bestemmes efter de
almindelige Regler; Standens indre Ordning maa være
demokratisk; Embedsmændene have ikke at commandere de
øvrige Medlemmer af Samfundet, men at bestyre disses
Anliggender i en bestemt Retning, bestyre det sociale
Bogholderi, den sociale Statistik, meddele Underretninger,
veilede de andre Medlemmer; de høiere Embedsautoriteter
skulle ikke commandere de lavere, men kun fra et
almindeligere Synspunct opfatte Forvaltningsgrenenes Interesser,
sammenfatte de særligere videnskabelige og økonomiske
Arbeider i almindeligere Overblik og Udviklinger, lede den
hele Forvaltningsgreens enkelte Bevægelser ved deres
Oplysninger og Vink, være Mellemled mellem de enkelte
underordnede Embedsmænd.
Naar vi tidligere have sagt, at Folket bør vælge
Embedsmændene, saa har dette ikke anden Betydning, end
Valget af enhver anden Befuldmægtiget, enhver anden
Arbeider, hvem jeg betroer mine Anliggender i en bestemt
Retning. Det er ikke vanskeligere at vælge en Postmester
eller offenlig Bogholder end at vælge en Skibsfører eller
privat Bogholder.
Den hele Grændse mellem Embedsstand og privat
Arbeidsstand, som jo i og for sig er meget flydende, vilde
saaledes aldeles tabe sin Betydning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Apr 22 23:38:59 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samfundets/0128.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free