Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Kvartal - № 7. Løverdagen den 26. Juni - Frankrigs sociale Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
129
hed i Mængde og Godhed, medens Fourier fordren
Lønnen fordeelt efter Capital, Arbeide og Talent, St.
Simon efter Dygtigheden, saa paastaae disse to Socialister,
at alle Individer have Ret til en ligestor Brøk af den hele
Sum af Producter, imod at levere samme Brøk af Arbeidet..
Denne Lære er den meest sande og klare af alle sociale
Lærer og derved tillige den meest practiske, om end f. Er.
Proudhon anseer den for langt mere absolut og endelig
afsluttende, end den i Virkeligheden er.
Proudhon forkaster den Eiendomsret, som gjør det
muligt for en enkelt Kaste at drive Aager, at udleie, kort
sagt, at hæve en Skat af Andres Arbeide istedetfor ærlig
at leve af sit eget; han kalder denne Art, Eiendom“
for Tyveri, idet Arbeide for ham er den eneste ret-
. mæssige Adgang til Erhverv. Men han fordrer paa ingen
Maade, som de fleste Communister, et tvunget Fællesskab i
Henseende til Bolig, Livsnydelse odl., under høiere Autori
teters Bestyrelse, men derimod en ligelig Adgang til
rentefri Besiddelse og Bestyrelse af den til Livet fornødne sociale
Capital for alle Samfundets Medlemmer, ethvert Medlem
har Adgang til en Brøk af Jorden, til Besiddelse af Huse,
Redskaber, osv. til eget Brug, men kun til saadanne, som
virkelig bruges af ham selv, medens derimod al Udleie,
Laan mod Rente osv. bliver umulig ved den sociale
Grundpagt. -
Disse mangfoldige jociale Bestræbelser, Kampen mellem
Folket og Capitalisterne, udgjorde den Kjærne, hvorom de
overfladiske og privat interesserede politiske Partier
grupperede sig, de forskjellige Cliquer af pengegridske
Ministeraspiranter, de elendige Kronprætendenter, som snart gav
sig Mine af at slutte sig til dette, snart til hiint Parti.
Baade Henrik af Chambord og Louis Bonaparte
spillede saaledes tildeels socialistiske Roller.
Ogsaa i den saakaldte skjønne Litteratur spillede de
sociale Spørgsmaal Hovedrollen. Saaledes repræsenterede
G. Sand nærmest St. Simonismen, E. Sue, hvis
„Paris’s Mysterier“ gjorde en saa overordenlig Virkning,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
