Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Første Kvartal - № 7. Løverdagen den 26. Juni - Frankrigs sociale Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
var en ligefrem Krigserklaring, det var at gjøre en
umiddelbar Kamp uundgaaelig, og man fik den forønskede
Leilighed til at nedskyde og deportere adskillige Tusinde,
afvæbne og kue Resten, som man dernæst overlod til deres
Skjæbne. Militærtyranniet i dets modbydeligste Skikkelse
holdt derved sit Indtog under Cavaignac; den radicale
Presse blev næsten knuust, Beleiringstilstand indført osv.,
alt til Fordeel for den ustandselige Reaction.
Alt, hvad man dernæst gjorde for Arbeiderne, var at
bevillige 3 Millioner Francs til frivillige Associationer.
Saadanne begyndte allerede tidlig at danne sig, og fik ved
denne Forholdsregel et Opsving. Man forsøgte at danne
en „Union des Associations fraternites“, de broderlige
Foreningers Forbund, men dette blev opløst af Regeringen.
Den sidste Juli fremkom Proudhon med sit Forslag
til en forbigaaende Skat paa Capitalen, hvilken ikke mere
end enhver anden Skat var et Indgreb i Eiendomsretten.
Men den reactionære Majoritet var rasende, saavel over at.
man vovede at foreslaae, at Formuen skulde beskattes,
medens Skatten ellers altid er et Privilegium for
Fattigdommen, som over Proudhons radicale Udtalelser, og
teede sig aldeles som ude af sig selv; kun Lyonerarbeideren
Greppo vovede at stemme for Forslaget, hvorfor han
lønnedes ved en Lakadresse fra sine Vælgere.
Forsamlingen underholdt sig nu fremdeles med at lave
en Constitution sammen, hvilket er et aldeles unyttigt
Arbeide, som bl. A. Proudhon og Girardin strax
udviklede. Enten ordner man de sociale Forhold, bringer det
til en Overeenskomst. mellem det sociale Arbeides forskjellige
Retninger, og overlader den øvrige Udvikling til de mindre
Kredses fri Selvbestemmelse; Constitutionen er da uden al
Nytte. Eller man lader den gamle Splid mellem
Partierne, mellem Capital og Arbeide bestaae, og da er
Conftitutionen magtesløs. Dette har ogsaa viist sig klart nok
ved denne Leilighed.
Radicalreformens sidste store Fremtræden var det, da
Proudhon i Begyndelsen af 1849, efter omhyggelig Be
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
