Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet Kvartal - № 4. Løverdagen den 14. August - Communalsvineriet (sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
245
Overherredømme, den patriarchalske Bestyrelsesform for
Sognene (ved valgte „Eldste“) borte, og derimod sætter
et bestemtere Forhold mellem Arbeide og Løn, saa have vi
frie og sikkrede Haandværkslaug og frie Communer.
Det er let at forstaae, at Regjeringen ikke ynder
disse Rester af Frihed; den søger saaledes at fortrænge
Associationerne og Communalfabrikerne ved capitalistiske
Fabrikker, og i disse sidste Aar skulle betydelige Skridt i
denne Retning være foretagne og fornemmelig Adelen
være ifærd med efter en stor Maalestok at gjennemføre
Capitalens Herredømme.
Efter disse almindeligere Betragtninger og enkelte
Erempler gaae vi over til en kort Betragtning af
Kjobenhavns Communalforfatning.
Under Beleiringen 1660 dannede sig et Borgerraad
af 32 Mænd, der fik en besluttende Myndighed i Forening
med den af Kongen indsatte Magistrat, der tidligere var
eneste communale Autoritet. Efter at den absolute
Kongemagt var bleven paalistet Folket, tilstodes der Kjøbenhavns
Borgere adskillige Rettigheder, hvoriblandt den, fremdeles
at deeltage med Magistraten i Valget af de 32 Mand
som vedbleve at deeltage i Bestyrelsen af Stadens
Anliggender. Men efterhaanden bleve de 32 Mænd til et
afsluttet Aristokrati, som i Forening med Magistraten selv
udfyldte de ved Afgang opstaaede Huller. I Lidens
Løb opstode nu som Tillæg til denne Bestyrelse de
forskjellige Administrationer, Directioner, Commissioner, som
staae i Forbindelse med Communalbestyrelsen og have
-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
