Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet Kvartal - № 7. Løverdagen den 4. September - Til Hr. —m— i N. angaaende Landeiendomsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
at frembringe, idet den som en ny Religion oversvømmer
Landet; maaskee vil dog bitter Erfaring i Henseende til
Capitalens Venskab forst være nødvendig. Historiens Veie
er det ofte vanskeligere at bestemme, end dens Maal.
Altsaa, bedste Hr. -m-, troe ikke for meget paa
Fæsteafløsningen eller Udstykningen. Udstykningen har
ganske rist spillet en stor Rolle i Demokratiets Historie,
den gav Sparta dets Styrke, den gjorde det endnu muligt
for Frankrig at udholde Revolutionens og Napoleons
Krige; men netop i vor Tid med dens vældige mechaniske
og chemiske Kræster, med dens rastløse Omsætning og
Bevægelse er der ikke Meget at haabe af den.
Vi finde i England en Strid mellem den store
Landeiendoms og Udstykningens Tilhængere, som svarer til den
som hos os føres mellem Bondevenner og Proprietærer.
angaaende det samme Punct.
Landaristokratiet og Industriens og Handelens
Aristokrati søge her at vælte Skylden for Landets sociale Ulykker
over paa hinanden; og blandt Andet ere hiint Aristokratis
Anskuelser fremtraadte i M’Cullochs af Repp for
Grundeierne oversatte Bog „om Eiendoms Arv“, hvori
fornemmelig de franske Smaaeieres Ulykker vidt og bredt
udmales, hvori Ciendomsretten, Forpagtningsafgiften skildres
som den nødvendige Svøbe til at drive Arbeiderne fremad,
saaledes som det skeer i England, hvor Grunden cies af
det lidet talrige Aristokrati og for største Delen er udleiet til
større Forpagtere. Men paa den anden Side har I. Kay,
der har bereist Fastlandet, i sin Bog “the social
condition and education of the people in England“ („Fol
kets sociale Forfatning og Opdragelse i England“)
fremstillet Jordens Usælgelighed og Lehnsvæsenet i det Hele
taget som Englands største Ulykke, som Grunden til dets
ulykkelige Proletariat, og han har fremhævet Frankrigs
Udvikling siden 1789, da Lehnsvæsenet endte og Udstyk
ningen begyndte, som Beviis for sin Paastand, og støttet
sin Fremstilling ved en uhyre Masse Citater af franske
Forfattere. I svenske og norske Tidsskrifter og Blade have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
