Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet Kvartal - № 10. Løverdagen den 12. Februar - Øieblikkets politiske Spørgsmaal (sluttet)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
341
fornemmelig Sprogsagen i Stænderne blev gjort til en
Strid mellem Dansk og Tydsk, og istedetfor at fordre
Frihed, Bureaukratiets Svækkelse, og derved tillige sikkre
ethvert Sprogs Ret, fordrede man Absolutismens Indskriden
mod Tydskheden, ja fordrede ganske bestemt „Grændsen før
Forfatningen“, istedetfor at lade Forfatningen tilintetgjøre
Grændsefanatismen. - Slesvig, som oprindelig“ dansk
Land burde høre til Danmark, Holsteen, som tydsk, altsaa
antidansk, burde sluttes til Tydskland. Ja egenlig vilde
man gjerne smide Tydskheden ud af Slesvig i Kraft af
den samme „Oprindelighed“, der vilde give Lapper
og Finner Ret til hele Sverrig og Norge, Waliserne til
hele England oss.
I en klarere og simplere Form udtaltes den nationale
Synsmaade i Delingslæren. Hver Nationalitet maa have
sin Stat; Nationalitetens væsenligste Kjendemærke er Sproget;
følgelig bør Slesvig deles mellem Danmark og Holsteen
efter Sproggrændsen. Denne Anskuelse er forsaavidt
respectabel, som den intet Hykleri driver med Tractater og
Plakater, men holder fast ved sit nationale Princip og
fordrer det Bestaaendes Forandring i Overeensstemmelse
dermed.
Det var endog en Anskuelse, som til en Lid syntes
at kunne faae practisk Betydning, idet en stor Deel af de
uklare Legitim-Nationale, saavel her som blandt
Schleswig-Holsteinerne antoge det practiske Forslag som en formeentlig
Nødvendighed. Delingsforslaget kunde af alle meer eller
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
