Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
38
af økonomiske hensyn hadde slået sig ned i det
billige Minchen. Og jeg tænkte på, hvor forskjelligt
kritikerens og digterens liv hadde udviklet sig siden
deres ungdommelige sammenstød i Bergen. Ibsen sad
nu som den berømte mand i sit elegante hjem, mens
Poul Stub fremdeles var Poul Stub — den fattige,
åndshovmodige skolemester fra en norsk småby. —
Et spil som skak, der kræver så megen eftertanke,
lå naturligvis især for den dybsindige og reflekteren-
de Ibsen.
Ofte spillede han med sin søn Sigurd. Men denne
var et lidenskabeligt gemyt og kunde ikke tåle at
tabe. Om Sigurd mindtes faderens digt ,Til revolu-
tionstaleren" :
»Jeg går ikke med på at flytte brikker,
slå spillet over ende, så har De mig sikker, *
eller om han kun fulgte sin heftige natur, ved jeg
ikke — nok er det, at hvergang faderen trued med
at gjøre ham skakmat, slog han spillet overende, så
at brikkerne fløi henover gulvet.
Ibsen reiste sig i sinne og kunde dog ikke lade
være at smile ... Han opdaged nok at visse karaktér-
træk hos ham seiv gik igjen i sønnen. —
Fru Ibsen hadde som regel unge og vakre tjeneste-
piger. For øieblikket hadde hun en ved navn Antonia,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
