Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
tens inderlighed, som greb os alle og bragte tårer i
manges øie. ,Brand!’’ råbte jeg uvilkårlig. Ibsen må
eie et dybt religiøst gemyt, derom kan ingen tvivle,
som så ham i dette store øieblik."* —
Ofte mødte jeg Ibsen på gaden, men jeg undgik ham
altid — da jeg kjendte hans trang til at isolere sig. Al-
drig så jeg ham gå med et andet menneske, aldrig så
jeg ham på spasereture ledsaget af sin hustru eller søn.
Han gik alene, altid alene — tyranniseret af sin
tanke som af en ubarmhjertig dæmon.
Ibsen, der optrådte så modigt i sin digtning, var i
det virkelige liv alt andet end en helt. I dette stykke
ligned han Goethe.
I blæseveir var han således altid ræd for, at en
tagsten skulde dumpe ned i hodet på ham, og det mo-
red mig altid at se, hvordan han over guldbrillerne
skotted op til de truende hustage. Hans skræk for
hunde var også mærkelig, — han tripped hurtigere
afsted, når en bulldog nærmed sig. —
Hver torsdagsaften besøgte jeg Paul Heyses hjem,
hvor der da var modtagelse, og jeg mødte mange in-
teressante mennesker, maleren Lenbach, professor
Kaulbach, komponisten baron Hornstein (hvis datter
senere blev gift med Lenbach), dr. Oswald Schmidt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
