Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
Ibsen syntes at spørgsmålet var fåfængt. Man
kunde naturligvis lære meget af en god velskreven
kritik, og selv den slette kunde gie én noget at
tænke på.
Ibsen hadde igrunden stor respekt for pressen;
han forstod bedre end andre at den er en stor-
magt *) —
Fru Thoresen nævnte teatret i Norge. Man be-
breided en af vore bekendte skuespillerinder, at hun
kunde spøge og le ude mellem kulisserne, mens hun
i næste øieblik inde på scenen i en tragisk rolle
rørte tilskuerne til tårer. Hun måtte igrunden være
kold, uden al følelse.
Ibsen mente at vedkommende skuespillerinde hel-
ler fortjente ros end dadel.
Hendes handlemåde viste ikke alene at hun var et
ægte talent, sikker på sig selv og sin evne til at illu-
dere, men at hun også hadde den rette opfatning af
Sit metier.
Den virkelige kunstner arbeider med rollen, til
han har fundet den mønstergyldige form for det fø-
lelsesliv, som den kræver — men så er også opga-
ven løst. De følgende forestillinger blir en gjenta-
*) I et af sine breve til sin forlægger Fr. Hegel beder han således
denne at sende specielle hilsener til professor Molbech, Georg Bran-
des og Clemens Petersen — alle tre indflydelsesrige kritikere.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
