Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
straks ,trassere" på sine landsmænd. Han skjulie
heller ikke sine pekuniære forlegenheder. Til en
kammerat, der spurgte ham, hvorfor han netop had-
de valgt Miinchen til sin residens, svarte han, dreien-
de sin lille mørke moustache. ,Jo, det skal jeg sige
dig, der er så mange landsmænd, malere og polytek-
nikere, så her kan jeg aldrig komme i knibe. Lands-
mænd i udlandet er Jo som brødre, og mellem brødre
er alt fælles.* Med andre ord, hans landsmænd bur-
de føde ham. Det var en rén bohémetype.
I begyndelsen mored Ibsen sig over ham — han
gjorde øiensynlig studier — men det varte ikke læn-
ge, før han blev træt af ham.
Theodor var naturligvis en stor skvadronør. Når
han gjengav en historie var det altid på forskjellig
vis. Og det var ikke et overmål af fantasi som lok-
ked ham på afveie — for af fantasi hadde han lidet
— det var skuespillernaturen i ham, lysten til at un-
derholde og vække opsigt.
En aften fortalte han således i Ibsens hjem om
sin far.
,De kan tro, det var en mærkelig mand, hr. Ibsen
... Og hans død var også mærkelig ... Det siste,
han bad om, var nogle kirsebær — han holdt altid
så meget af frugt — og da han hadde spist dem, for-
langte han tandbørste og vand for at rense sine tæn-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
