Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsen rysted på hodet.
,Desuden skal hun både i sit ydre som i arten af
sin begavelse ligne så vor egen Laura Gundersen...
Jo, jeg må se hende !"
Ibsen rysted igen på hodet, dennegang med et over-
bærende smil. Det var som han vilde sige: ,Lad
barnet ha” sin vilje!" og da jeg bukked og bød ham
farvel, syntes jeg han mumled i skjægget: , Hver sin
smag, sa” Jens vintapper."
I døren vendte jeg mig og så på Ibsen. Han hadde
fået en avis i hånden og nipped velbehageligt til sit
skummende krus. —
Senere har jeg ofte tænkt på Ibsens opførsel hin
sommerkvæld i Miinchen — og jeg indbildte mig at
forstå ham. Fra den tid, han var sceneinstruktør i
Kristiania — den tristeste periode i hans liv —
hadde teatret for ham så mange pinlige erindringer.
Han har selv karakteriseret hin tid som en ,daglig
gentagen fosterfordrivelse"". Mens han var nødt til at
iscenesætte andre forfatteres ofte middelmådige ar-
beider, måtte han kvæle sine egne mægtige idéer.
Han fik hverken tid eller ro til at udføre dem.
Dertil kommer, at når man blir ældre, blir man
træt af fiktionen, såvel på scenen som i skønlitera-
turen, ikke mindst når man som digter hele livet har
været optat og plaget af den.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
