Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dred, langsomt og grublende, overladende sig til sine
tanker. |
Ibsen hadde nu pyntet sin hat med en liden broget
fjær — slig som bønderne i højlandet bruger det —
og dette tegn på uskyldig, naiv forfængelighed hos
den store digter mored mig meget.
Børnene vendte sig i reglen for at se efter den
mærkelige skikkelse ... Mange af småpigerne vid-
ste godt, at han var ,der grosse dichter aus Nor-
wegen” og neied ærbødigt, idet de gik forbi. Gutter-
ne var mere tungnemme.
Ibsen, der hadde fået ord for at være så barsk og
utilgængelig, var ligeoverfor mig godheden og ven-
ligheden selv. Hans usædvanlig tause måde at være
på — der var dage, hvor han ikke mælte et ord —
kunde dog undertiden virke trykkende på mig. Men
denne taushed kom hverken af naturanlæg eller
uselskabelighed. Når Ibsen fik som et lås for mun-
den, var der gået ham noget imod, noget, som
ærgred ham og gjorde hans sind bittert.
Ibsen og jeg spiste ved et bord for os selv, af-
sondret fra de øvrige gæster. Efter en sådan ordknap
middag kunde jeg derfor føle det som en befrielse
at blande sig mellem gjæsterne og af hjærtens lyst le
og snakke med nogle unge tyskere i min egen alder.
Der krævedes ikke liden diplomatisk takt for dag-
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
