Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
mig ... Derimod følte jeg mig så lykkelig her i
Bayern ... Ja, jeg var som et nyt menneske —
Ibsen forstod mig godt, sa” han. Han hadde imid-
lertid tændt sig en cigar og mens røken i den som-
merlige luft stod stille som en søile, begyndte han
at prise Miinchen, hvor han nu for alvor hadde slået
sig ned.
c
,Miinchen er en elskværdig by," sa" han og tømte
sit glas. ,Det er en by, hvor man får lov at være
menneske ... Ja, det er som mit åndelige hjem."
Jeg måtte mindes, hvad en Miinchener engang
skrev om sin elskede fødeby:
»Sie hat was in sich, das ganz eigen ist.
Wer sie verlåszt, der muss am heimweh sterben.* —
Jeg hadde nævnt Turgenjeff og vi kom nu tilbage
til ham. Ibsen beundred de russiske digtere og de
russiske malere, hvis billeder han hadde seet på ud-
stillingen i Wien, i 1873, hvor han optrådte som
officiel jurymand for Norge. Jeg skildred nu Ibsen
Turgenjeffs forhold til madame Pauline Garcia-Viai-
det, den berømte venskabsforbindelse, som der er
skrevet så meget om.
Han var en yngling i tyveårsalderen, da han tilfæl-
digvis mødte hende (der allerede var gift) i Baden-
Baden — og fra den dag af blev hun hans skæbne.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
