Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
chenhall, jeg roed på Kønigssée mellem steile forrev-
ne fjeldvægge, jeg var nede i saltværkets dybder, hvor
jeg i en båd med fakler førtes over en underjordisk
sjø, som, natmørk og uigjennemtrængelig, kun belyst
af faklernes røde flammer, bragte mig til at tænke på
scener af Dantes ,Helvede" .
Mens jeg således flakked omkring i egnen, leved
Ibsen sit gamle, strengt ordnede liv fra Minchen.
Den ene dag var som en kopi af den anden.
En tidlig morgenstund mellem 5 og 6, da jeg skul-
de gjøre en tur til Hallein vendte jeg mig nede på
gaden og kigged op mod huset og så da Ibsen stå
fuldt påklædt ved det åbne vindue, morgenfrisk og
smilende, henrykt betragtende Watzmann, hvis sne-
tinder rødmed i morgensolen. Han nikked ud til mig
og ønsket mig god fornøielse på turen.
Da jeg vendte tilbage fra Hallein, hvor jeg hadde
været i flere dage, kom en af husets døtre mig imøde
i entréen og sa: ,Det var morsomt, at De nu kom
tilbage, for ,der alte herr’* har været urolig for Deres
skyld og flere gange spurgt efter Dem.”
Jeg blev både glad og smigret i min unge for-
fængelighed ved at høre dette. Jeg hadde ingen idé
om at Ibsen kunde savne mit selskab.
Om Aftenen, da vi mødtes, klapped han mig på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
