Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
armod i vort eget land, inden vi tænker på at hjælpe
fremmede i en anden verdensdél.
Mens vi sad der ved øllet og passiarte, arbeided
en bonde uafbrudt henne ved et lidet skur. Han re-
parerte nogle gårdsredskaber. Da jeg roste tyskernes
flid på bekostning af italienerne, som jeg hadde fun-
det ret dovne, blev Ibsen heftig.
Han påstod at italieneren — især da bonden og
almuesmanden i byerne — ikke alene var usædvan-
lig flittig, men også meget nøisom. Han hadde selv
den sommer, han bodde i Frascati i palazzo Grati-
osi, seet bønder arbeide fra den tidlige morgenstund
kl. 4—35 til den silde aften og det i stekende solskin.
De arbeided uden stans, og deres middagsmad bestod
kun af brød og løg. Og til maden drak de vand, og
det i en egn, hvor vinen er så billig.
Skulde Ibsen for eks. drage en paralel mellem
italienere og normænd, vilde det ikke falde ud til
de sistes fordel. Han hadde hjemme desværre seet
så megen dovenskab og unyttigt drømmeri og sløseri
med tiden —
Jeg måtte tænke meget over Ibsens ord. Ét er
visst, at vor karaktér 1 sit inderste væsen er mere
idealistisk og drømmende anlagt, end foretagsom og
praktisk.
Allerede i sagatiden hadde vi fuldt op af digtere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
