Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
121
Nu fulgte der for mig en skjøn tid i Berchtesgaden.
Ofte spaserte jeg sammen med Ibsen og hver aften
hadde vi vor hyggelige passiar om de mest forskel-
lige emner. Jeg kunde sé på Ibsen, når han om dagen
hadde skrevet forretningsbreve til en forlægger eller
theaterdirektør, for da var han meget stolt og tilfreds
og forlangte at jeg skulde beundre ham.
Jeg forstod da, hvad det kosted ham, at stanse om
kun for et øieblik sit dramatiske arbeide, at rive over
den kniplingsfine tråd, som uden nogen praktisk af-
brydelse skulde slynges fra dag til dag, at stige ned
fra ,de store kirker og sale, hvor han spilled sig ind",
til den materielle, besværlige virkelighed ...
Ibsen talte om sit forhold til teaterdirektørerne.
Med de danske gik det som regel glat, med de
norske hadde han vanskeligheder, men disse var for
intet at regne med det bryderi, som tyskerne gav
ham. De foreslog rettelser, der bragte den pirrelige
Ibsen ud af ligevægten. Især var Laube, den davæ-
rende direktør for Burgteatret i Wien, tidligere med-
lem af det frisindede ,unge Tyskland", vanskelig at
tilfredsstille. Han var således aldrig fornøiet med
betegnelsen af ,skuespil’", som Ibsen satte på sit ar-
beide, men kræved en nøiere definition af dette be-
greb for hvert stykke, eftersom det indeholdt over-
veiende komiske eller tragiske elementer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
