Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
bord og hvordan det hadde moret ham at iagttage
dyret i dets fangenskab.*)
Et træk og det dæmoniske ved Ibsens karaktér
kom her for dagen, syntes jeg.
Da vi vendte tilbage, passerte vi et høidedrag med
nylig opførte villaer. Vi stansed for at se på dem.
Et par var meget vakre, i en let, enkel stil. Jeg kom
til at tænke på, hvor stygt man bygger hjemme. ,Den
norske arkitektur er fæl," sa” jeg til Ibsen.
»Ja, man kan tælle de private og offentlige byg-
ninger, som har en nogenlunde anstændig form,
svarte han.
Vi normænd er så tilbøielig til at prale,"’ fortsatte
jeg, men er der et område, som kan lære os beske-
denhed, så er det arkitekturen. Alle fremmede, som
gjæster vort land, lægger også straks mærke til hvor
lavt denne står."
Hvoraf kommer denne ringeagt hos vore byg-
mestre for alle skjønhedens love? har jeg senere
spurgt mig selv. Denne mangel på smag og praktisk
*) ,,I den tid, jeg skrev ,,Brand” hadde jeg stående på mit bord en
skorpion i et tomt ølglas,”” skriver han til en dansk bekjendt. ,,Fra og
til blev dyret sygt; da brugte jeg at kaste et stykke blød frugt ned til
den, som den med raseri kasted sig over og udgjød sin gift i; så blev
den frisk igjen. — Er det ikke noget lignende med os poeter? Natur-
lovene gjælder også på det åndelige område.”
John Paulsen: Samliv med Ibsen 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
