Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
som vi besøgte om sommeren ligesom vi nu reiser til
Jotunheimen. —
Lørdagsaften hos Jonas Lie. Hyggelig og stem-
ningsfuld. Ibsen strålende. Vi hadde begge gjort ære
på den norske anretning med et glas varm toddy
ovenpå.
Det var over midnat, da vi brød op fra det gjæst-
frie hjem, som for nogle timer hadde tryllet os til-
bage til Norge.
På hjemveien blev vi overfaldet af et uveir, som
man kun oplever det i høifjeldene. Himlen var gan-
ske sort og ligesom trykkende nær os, regnen strøm-
med, siled, plasked ned over veiene, lynene op-
lyste i blændende hvide ziksak-glimt det mørke som
omgav os, mens tordenen, besvaret af fjeldkjedernes
rullende, drønnende ekko, lød som skud på skud af
kanoner.
Ibsen, som bevarte sin sædvanlige ro, og gik sir-
ligt og adstadigt med den elegante paraply over sig
som om han vandred hjemme på Karl Johan, fortalte
mig da, at hele partier af et af hans skuespil (De
unges forbund?) var ’skrevet her i Berchtesgaden i
1868 i et sådant ,gewitter* med flammende lyn og
tordenskrald som akkompagnement.
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
