Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Skogens urlyd er forstummet,
ikke længer blir der brummet;
skal vi vore tanker male,
må det ske ved hjælp af tale !*
For Ibsen stod det som et ubegribeligt sneversyn,
en tåbelig egoisme hos et lidet bondefolk, der som
Per Gynt" vilde være sig selv nok, og stræved for
at stænge sig ude fra påvirkningen af den store, civi-
liserede omverden. Målstrævernes fremgang blev for
ham det samme som barbarernes seir over kulturen,
denne møisommelig opsparede kultur, som alle dan-
nede har at værne om.
Udviklingen vilde standse, vi sattes århundreder
tilbage, og vort foregående åndsarbeide måtte be-
tragtes som en død kapital. Inderst inde var bevægel-
sen romantisk reaktionær.
Den onde bagler-bisps ånd var påny ude, for at
sætte splid mellem brødre og dele nationen i to
fiendtlige leire. —
Da jeg i samtalens løb citerte Welhavens Ytring om
målstræverne: ,Ja, de stræver og stræver, men må-
é
let når de aldrig," måtte Ibsen smile. Men senere sa”
han alvorligt til mig:
,Nu at ville indføre det gamle, afdøde mål er en
rén dårskab, der minder om molboernes. Det er som
om man vilde føle hodet af en henrettet mand igjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
