Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
156
Ibsen var fuldt forvisset om — det mærked jeg
godt — at han hadde en speciel mission at udføre
her på jorden, at høiere magter hadde bestemt ham
til en straffens flammende svøbe over den sunkne,
af alle idealer forladte menneskeslægt.
Særlig i ,Brand’"’ forråder han denne sin intime
tanke at være kaldet til
Ȍt runge som en herrens torden
og vække sovende på jorden.*
Ibsen og jeg sad sammen på verandaen med udsig-
ten over den grønne dal med floden og fjeldene ..
Det var lige efter bordet. Ibsen røgte sin cigar. Røg-
hvirvlerne gled duftig blånende ind mellem de grøn-
ne blade af den vilde kaprifolium.
Da betrodde jeg Ibsen, hvordan jeg første gang
hørte hans navn. Jeg var en liden gut uden nogen-
somhelst kjendtskab til skjønliteratur ... Min æld-
ste søster, en netop konfirmeret pige, vilde endelig
gå til scenen og hadde bestemt sig til at debutere som
Signe i Ibsens ,Gildet på Solhoug". Hun hadde alle-
rede aflagt prøve for direktøren, Hans Bordevik, en
begavet literat og kritiker.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
