Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
163
Den dag, Ibsen ventedes (den korrekte digter hadde
forud meldt sit komme) pynted hun salonen med de
»markblomster**, som han efter hendes mening holdt
så af (Ibsen brydde sig forresten ikke om blomster)
og sendte så sin mand, grossereren bort, for i øie-
blikket var han overflødig. Han vilde kun forstyrret
deres fortrolige téte å téte, viet alle de gode og rene
minder fra den ,lyse forårsdag", som svandt ...
Her bor du jo rigtig pent," sa” Ibsen og Så sig
nysgerrig om i det store, blomsterfyldte værelse, fra
hvis vinduer man fik øie på ,Ulriken" i hele dens im-
ponerende bredde og med den evige skydot over top-
pen — det samme fjeld, som Ibsen i sin grønne ung-
dom hadde besteget sammen med det lille, viltre
pigebarn, Rikke Holst, der nu sad som en værdig,
sortklædt matrone ligeoverfor ham.
Han talte rørt om gamle dage ... Pludselig, efter
en længere pause, greb han hendes hånd og spurgte:
Men sig mig, Rikke, hvad var det egentlig, som
Skilte os to ad?"
For hende var det et vanskeligt spørgsmål at be-
svare ... Hun vidste det måske ikke engang selv.
Forholdet hadde været modent til afslutning ... De
gled stille, naturnødvendigt fra hånden, som de bla-
de, der i rette tid løsner sig fra grenen og falder til
jorden ...
11%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
