Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
Da Ibsen i sin tid læste kritiken af ,Et dukke-
hjem", ærgred det ham ikke lidet at stykket blev be-
tragtet som et indlæg i kvindesagen.
,Jeg har slet ikke tænkt på kvindesagen," kunde
han sige. ,Jeg har kun villet skildre mennesker."
Ibsen forlod tidlig det snevre kvindesagsstand-
punkt og hævede sig til et høiere og liberalere, der
så på mennesket i kjønnet og gav både mand og
kvinde ret. — Ikke fiendtlig skilte ad, kun som for-
enede vil mand og kvinde kunne udrette noget til
samfundets trivsel og lykke.
Mod de såkaldte kvindesagsdamer næred han
uvilje. Disse mandhaftige væsener, der søgte at efter-
ligne mandens dragt og manerer, vanslægtende fra
gratien i deres kjøn, og som franskmændene med
rette kalder ,L”homme-femmes” er også lidet egnet
til at vække sympati.
En af de grunde, hvorfor Ibsen holdt så meget af
fru Collett, var at hun trods sin livslange kamp for
ligeberettigelse beholdt det fine gammeldags kvinde-
lige væsen. Hun drømte ikke om at bære bukser
eller klippe sit hår kort.
Denne aften talte vi meget om fru Collett. Med
alt sit beundrende venskab for hende var Ibsen ikke
blind for hendes mangler og små ekscentriciteter.
Han var jo meget satirisk anlagt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
