Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
177
stede, for at beklage sig over anmelderen, der slet
ikke hadde forstået hende. Ja, hun hadde ,ærgret*
sig skrækkelig over ham.
Ibsen spurgte, idet han skarpt så på hende over
guldbrillerne, i hvilket år kritiken var skrevet; men
da blev fru Collett forlegen og vilde slet ikke ud med
sproget. Efter Ibsens beregning var den næsten tre-
dive år gammel. ,Amtmandens døtre" kom ud i 1855
og vi var da i begyndelsen af ottierne.
Jeg sa” fru Collett nogle artigheder for at ta” brod-
den af Ibsens ord, men hun hørte ikke på mig og gik
hurtigt.
Da hun var vel ude af døren, sa” Ibsen til mig : ,De
skal slet ikke forsøge at trøste fru Collett, men lade
hende beholde sine ,ærgrelser". Hun har bare godt
af dem; de forlænger hendes liv ... La* De ikke
mærke til, hvor forynget og stridbar hun så ud, da
hun kom? En slig ,ærgrelse" virker ligesaa op-
livende på hende som et godt glas vin på en af os.*)
Apropos , Amtmandens døtre"! — I sin første ung-
dom, mens hun endnu var Camilla Wergeland, har
man fra god kilde fortalt mig, mødte hun i et aften-
selskab Welhaven, for hvem hun som bekjendt næ-
red en dyb tilbøielighed. Samtalen faldt tilfældigvis
*) ,Fru Collett opholder sig fremdeles her,” skriver Ibsen fra
Dresden til sin forlægger, hr. Hegel, ,,0g tilbringer tiden med at ærgre
sig. Hun er en meget begavet, men høist ulykkelig natur.”
John Paulsen: Samliv med Ibsen 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
