Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
202
flere ting om ham, som ikke var i hans favør. Og jeg
mener at mit syn var det rette, ikke Ibsens.
Her kommer vi til en mærkelig side af Ibsens
karaktér. Han hadde ikke, hvad der vil undre mange
at høre, stor menneskekundskab.
Han var fortræffelig som psycholog ligeoverfor
sine digtede skikkelser, men mindre, når det gjaldt
virkelige individer. Han kjendte mennesket som
han i sit studerekammer hadde opkonstrueret det,
ofte ad ren logisk vei, uden at tage hensyn til det
springende, lovløse i sjælelivet — mindre menne-
skene. Dertil hadde han levet for meget i ensom-
hed, i sin tanke og med sine bøker. Ja, han kunde
undertiden se på menneskehjertet mathematisk, be-
tragte det som et theorem, og hans deduktioner førte
ham da bort fra virkeligheden til grænsen af det chi-
mæriske.
Hans nærmeste omgivelser måtte derfor ofte hjæl-
pe ham til at få en korrektere opfatning af de folk,
han omgikkes. Fru Ibsen, ledet af sit kvindeinstinkt,
så skarpere ... Hendes dom over personer blev som
regel også hans — det var kun et tidsspørgsmål. *)
En norsk præst, dannet og beleven, men verdslig
*) Som bekjendt var der i sin tid, efter samværet i Molde, et brudd
mellem Ibsen og professor Dietrichson. Fru Ibsen fandt ud, at uretten
væsentlig var på Ibsens side, og det lykkedes hende at hidføre en for-
soning mellem de gamle venner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
