Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
Ibsen likte slet ikke mit svar; han så skarpt på
mig over de løftede guldbriller.
Om Aftenen svandt Ibsens krigshumør, dog ikke
ganske, for han sa” et par gange ligesom for sig selv:
,Å, mit Lippe-Detmold !"
Men dette Ibsens udbrudd trænger til en liden for-
klaring.
I Tyskland findes et lilleputagtig fyrstendømme af
det navn. Da efter krigen i 1866 den regjerende fyr-
ste blev mediatiseret af Preussen, jamrede han gan-
ske forskrækkeligt og udbrød pathetisk: ,Nei, dette
overlever jeg ikke! Å, mit Lippe-Detmold, mit ulyk-
salige Lippe-Detmold ! — Nu må jeg dø!"
Ibsen morede sig kosteligt over denne historie, da
den første gang blev ham fortalt, og når han senere
hen i livet hørte om noget småt og borneret, som vil-
de svinge sig op til det tragiskes høide, eller han
hørte om indbyrdes kjævl og småstrid i norden, kunde
han rope med et komisk suk: ,Å, mit Lippe-Det-
mold !"
Ibsen var forresten allerede dengang optat af sam-
lingstanken. Han mente at Bismarck og Cavour hadde
vist os veien, vi hadde at gå. —
For dem, der tænker sig digtekunsten som noget
overjordisk, guddommelig inspireret, kan det ha” sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
