Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
neppe ha” store betænkeligheder ved det, hvorimod
vor samvittighed rykker tilbage for at tilføie et men-
neske af vor omgang den mindste skade.
Ibsen betoned her det næres, det personliges
magt. Vi har ansvarsfølelse for vor hjemlige kreds,
mens alt det fjerne og ukjendte lar os mere eller
mindre ligegyldige. Det er som begivenheder på en
anden klode, der ,ikke kommer os ved". —
Talen faldt på en skandinavisk maler i Minchen,
som vi begge kjendte. Det var et elskværdigt, men
letsindigt menneske, hvis mærkelige atelierselskaber
ofte gav stof til sladder inden kolonien.
Jeg fik nu den idé at ville spille moralisten. Var
det i et dunkelt håb om at behage den strenge Ib-
sen? Hvem ved? Nok er det, jeg dadled den unge
maler.
Aldrig glemmer jeg Ibsens mine i det øieblik : Han
så halvt forundret, halvt medlidende på mig og sa” så
næsten bedrøvet:
,Qg slig taler De —?*"
Jeg blev ganske forlegen ... Jeg aned, at Ibsen
fandt mig intolerant, at han mente at netop hos mig
burde den unge maler finde forståelse.
Ibsen digted netop på ,Gjengangere’, hvor det
frie kunstnerliv forherliges på bourgeoisiets bekost-
ning.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
