Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Tre bref af Christian Molbech. Meddelade af Ruben G:son Berg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tre bref af Christian Molbech. 69
givergaard, som er Færgestedet i Södermanland, maatte vi vente
över 3 Timer. Det var da næsten Aften, da vi kom bort, og vi
naaede ikke Nyköping för El. 11 om Aftenen. Vi besluttede, efteråt
have spiist meget godt, uagtet vi kom saa sildig, paa Källaren, at
reise videre, for efter vor Bestemmelse at være i Stockholm fölgende
Dags Aften. Det giorde mig ondt, at Reise giennem Nyköping om
Natten; thi jeg veed næsten ingen mindre Stad i Sverrige, hvis
Be-liggenhed og hele Udvortes har tyktes mig saa venlig og intagende,
som dennes. — Imidlertid led vor Reiseplan ätter igien Afbræk da
vi kom til Svärdsbro, den næste Giæstgivergaard. Hedborn, som er
nervesyg og hypochonder, fandt nu, at han ikke kunde reise længere,
men nödvendig maatte hvile nogle Timer, i hvormeget dette Uphold
end var imod vört Önske. Jeg maatte altsaa bekvemme mig til at
bestige den samme fatale Trappe, som jeg paa min förrige Reise fäldt
ned af, og slog Næsen fordærvet. Vi kastede os paa Sengen, sov
et Par Timer — hvilken Sövn egentlig bekom os Alle ilde — og reiste
endelig Kl. 8 om Morgenen. Vi havde vel meget Töi med os, og
Uheldet som forfulgt os, vilde, at vi altid skulde faae smaa Vogne.
Derover kom vi beständig til at sidde meget slet, og jeg fandt
mig långt værre ved denne Kiören, end ved at äge paa Bondekærrer,
hvor man for det meste dog har nogenlunde Pläds. Vor Reise gik
ikke meget hurtig for sig, og vi vare uheldige nok til ikke at komme
til Fittja för Kl. 9 om Aftenen. Her var det nu aldeles umuligt at
faae Heste för fölgende Morgen1. Vi fandt os i at blive Natten över
— saameget mere, som vi ikke önskede at komme senere til
Stoekholm, end Kl. 7 om Aftenen. — Men tænk dig det Bedrövelige og
Kiedsommelige i vor Situation! — Morgenen kom, og Formiddagen
gik hen, og ingen Skjuts var at faae; formodentlig fordi Hedborn,
da han bestilte den, havde forsömt det Middel, som virker kræftigst,
ikke blot paa svenske Hollcarle, men paa alle Mennesker, som have
en lignende Natur. — Ikke för KL 2 om Eftermiddagen fik vi fat
paa en Retourvogn fra Stockholm, som vi tingede for en taalelig
Priis. Saaledes sluttedes endelig min Reise med et höist
kiedsomme-ligt, og dog stundom igien ret nydeligt Ophold i det noksom, og
ikke til sin Fordeel berygtede Fittja, hvilket i sin tid kan give e#
eget Capitel i min Reisebeskrivelse. Saameget blot forelöbigen, at
1 Att vänta vid Fittja tycks ha frestat tålamodet i århundraden. Runius
yttrar i sin »Lyckönskan til Hans Excellences [Strombergs] Resa» bland det, som
han önskar bort från hans väg: »Bort medh sittia / Och wänta i Fittia; Bort Hästar
laate og söndrige Hiul».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
