Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Gudedræbning i nordisk Ritus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudedræbning i nordisk Ritus 27
det mindste een typisk Parallel til Ynglingemes Regel: Hundekongen
sønderrives af sine Medhunde.
I den fællesnordiske Gudelære er der et ligesaa typisk og endnu
navnkundigere Tilfælde: Guden Balder dræbes ved "Vanvare" af
Guden Hød.
Medens Schück ikke har eftersporet dette Motivs almindelige
Förekomst indenfor Yngliogsagnene, har han jævnført Domaides og
Aun-Sønnernes Skæbne med en Række lignende Tilfælde i andre
Lande, idet han derpaa opbygger sin Lære om "det store
Konge-offer". I denne Förbindelse citerer han J. G. Frazer’s tykke Værk
"The Golden Bough" som et Skatkammer for udenlandsk
Jævnfør-stof, se "Studier i Ynglingatal", III, 99 og "Stud. i nord. Lit. och
Rel." II, 251 ff.
Her rører vi ved et af de mest fængslende Æmner for
sammen-lignende mytologisk Forskning. Og den citerede engelske
Under-søgelse giver os i Virkeligheden Nøglen til en Mængde nordiske
Overleveringer, der hidtil har været utilstrækkelig tydede eller
helt misforstaaede. Frazer’s Løsen er kendemærket gennem Titlerne
paa hans Værks forskellige Bind eller Afsnit, saasom "Den døende
Gud", "Gudedræbning" og "Syndebukken".
Jeg skal her sammenstille en Række af de mest kendte
Vidnes-byrd, tolkede efter Frazers Synsmaade. Schück har allerede
frem-draget en Del af Stoffet, men det er næppe överflödigt at give en
mere omfattende Oversigt for at vise, hvor gennemgaaende de
om-handlede Ritualforestillinger har hersket.
III. Vidnesbyrd om Gudedræbning.
Først hidsættes nogle af de vigtigste Paralleler fra Lande
uden-for Norden.
A. Saturnalierne i Rom. Festen forestiller en Genoptagelse af
den "Frodefred", der herskede paa Saturns Tid. Trælle sidder til
Højbords, Husbönder varter op. Lystigheden har ofte Præg af
Orgier. En udvalgt "Kong Saturn" hædres som Gud, kan under Festen
tillade sig enhver sanselig Lyst, og bliver tilslut ofret til sig selv.
Moderne Fortsættelse: "Straamanden Prins Carneval", der brændes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
