Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Gudedræbning i nordisk Ritus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudedræbning i nordisk Kitus 31
8. "Kong Frøs Sønner" og Hugleth; Saxe. Der siges, at Starkad
væmmedes ved den kvindagtige Fjas under Offerfesterne hos Kong
Frøs Sønner i Upsala. Saa drog han og Hake mod " Irlands" Konge
Hugleth, som drev et lignende Uvæsen med Fjas og alskens Legere.
De to Kæmper fældede den blødagtige Konge. Snorre har samme
Fortælling om en Kong Hugleik, der fældes af Hake, men her er
Skuepladsen henlagt til Upsala. Hugleik med sin H-Forlyd har
aabenbart ikke hjemme i den vokalstavrimende Række
Yngling-konger. Men hele Fortællingen maa alligevel have at gøre med
svensk Ritus. Vi mindes Skildringen hos xidam af Bremen, hvor
der fortælles, at "Fricco" i Upsala fremstilledes med "ingenti priapo"
og dyrkedes under Afsyngelse af "skammelige Sange". Fricco,
ligesom Odins noget letfærdige Hustru Frigg, hænger vel etymologisk
sammen med Grækernes Elskovsgud Priapos; samtidig kan imidlertid
Fricco opfattes som Kæleform til "Fredegod". — Slutningsscenen i
Sagnet har været et Gudedrab, der imidlertid hos Saxe og Snorre
har faaet almindeligt episk Klædebon.
9. "Kong Frø"; Saxe. Der siges, at Sveakongen Frø var en
grusom Tyran, der fældede den norske Konge Sivard og siden
inde-spærrede højbaarne norske Kvinder i et Horehus til Gammen for
Hvermand. Omsider blev han fældet af Regnér Lodbrok. Her er
den sakrale Prostitution husket mere tydelig end i nogen anden
nordisk Overlevering, bortseet fra Vçlsa |)áttr. Derimod er
Gude-drabet ligesaa episk forfladet som i No. 8. Vi tør vel opfatte No.
8 og 9 som oprindelige Varianter.
10. Balder; Snorres Gylfaginning. Hvad enten Kærnen i
Baldersagnet er episk eller mytisk, indeholder dets isländske Udformning
aabenbart Træk fra et gammelt rituelt Skuespil (jfr. Schücks
Under-søgelser i "Stud. i nord. Litt. och Rel. Hist."). Intetsteds i gammel
nordisk Overlevering er vel Skuespillets Handling tydeligere
fast-holdt. Indledningen viser, hvordan den rituelle Frodefred indvarsles.
Vaabnene er her ikke gemt hen under Laas og Lukke, men derimod
ved Tryllekraft døvede. Fredsforstyrreren, i en Kællings Skikkelse,
opsnuser det eneste Middel, hvorved Guden kan fældes, og fåår det
saa udnyttet af en mandlig Gud, der er blind, dvs. ikke klar över
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
