Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte, Gudedræbning i nordisk Ritus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Gudedræbning i nordisk Ritus 35
Udøver, — i enkelte Tilfælde en Månd, der optræder som "blindt
Redskab". Frode Fredegods Undergång bliver i det isländske Sägn
voldt af de kværndrivende Jættemøer, men Drabets Udførelse
til-falder Manden Mysing. I det danske Frodesagn undfanges Planen
af en Troldkælling, men hun fåår sin umyndige Søn til at udføre
det Tyveri, der bryder Frodefreden og driver dens Herre i Døden;
Ringen, som stjæles, har vel opringelig været Frodes Livs-Totem,
svarende til den Gudeføde, hvoraf Balder ifølge Saxe henter Livskraft.1
Freys Kone spiller under Dække med Gunnar Helming, inden denne
nedbryder Freysbilledet. Loke omskaber sig til en Kælling for at
frastjæle Frigg hendes Viden om Misteltenens skæbnessvangre
Egen-skab, men en Månd i uforklædt Skikkelse maa udføre det drajbende
Skud; for ret at udpege ham som blindt Redskab gøres han til
Blindfødning. Odins Hustru Frigg er i Ledtog med de Smedde, der
nedbryder Odinsbilledet. Paa Baggrund af dette Motivfællesskab
fristes jeg til at tvivle om, hvorvidt Schück helt har Ret i sin
Opfattelse af Nännas Forhold til Balder og Hød: naar hun i det
ene Sägn er Balders tro Hustru, i det andet desimod ligesaa trofast
hölder sig til hans Banemand Hød, da synes det at kunne være en
Parallel til den Opførsel, som i Ritualmyterne udvises af Freys
Kone og af Frigg överfor deres respektive Jlusbonder.
Som Kuriosum kan tilslut tilføjes, at ved de hvert niende Aar
tilbagevendende Blot i Hleiörar skulde de ofrede Væsener stavrime
paa H, som vi seer af Listen hos Thietmar; Heste, Hunde, Høge,
Haner og Mennesker, oldn. halir. Ogsaa i Upsala ofredes Heste,
Hunde og Mænd, fortæller Adam af Bremen; der var endnu fem
slags Væsener, men han forbigaar dem. Endelig genfindes Offerlisten
hos Lapperne, blot endnu udførligere: Rensdyr (hrein), Heste, Geder
(hafrar), Hunde, en Hane; Hammere til Thor, Hakker til Kornguden,
et Menneskes Billede til Dödsguden; se Olrik, "Nordisk og lappisk
Gudsdyrkelse" ("Danske Studier", 1905, s. 40). I sin Afhandling
"Drakskatten i Beovulf" («Foravännen« 1906, S. 131 ff.), har Knut
Stjerna gjort Rede for Drageskattens Indhold, og han mener at tyde
1 Schück mener, at ogsaa Misteltenen og et i Saxes Baldersagn
forekom-mende Bælte oprindelig spillede en saadan Rolle sora livsværnende Symboler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
