Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg Christensen: Danskes rejser i Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186 Georg Christensen
men indrømmer, at de siger det samme om hans landsmænd. I
Södermanland har han fundet et herred, "hvor næsten alle
Ind-byggerne er inficerede af den Svaghed, som hos os har ingen Navn,
men kaldes alleue af den Nation, som gemeenlig er befængt
dermed". Endelig har han den overraskende oplysning, som viser at
Sverige den gång lå lige så långt fra Danmark som Indialand i
middelalderen fra Europa, — at de svenske kvinder er meget
frugt-sommelige og i regien får mellem 22 og 26 børn.
— En menneskealder efter Bircherods rejse begynder de lærde
rejser, eller i det hele deres som tager til Sverige for at lære
noget. Gennem fælles interesser knyttes på disse rejser personlige
förbindelser, der ofte fortsættes i venskabelig brevvexling, og som
lægger den fäste grund for en stadig voxende förståelse og
sympati mellem de to folk.
Den første rejse af denne art er Jacob Langebeks i årene
1753 og 17541. Han havde statsunderstøttelse til at opsøge og
afskrive aktstykker og aftegne mønter og stene med indskrifter,
til brug for et dansk-norsk diplomatarium. Helt över i St.
Petersborg eftersøgte han materiale. Hans rejsedagbog er trykt af Nyerup
i Langebekiana (1794) s. 123—248. De derefter følgende breve til
Klevenfeldt indeholder også bidrag til hans rejseskildring, som
desuden på en ikke uinteressant made kan suppleres ved hans
rejsefælle, svenskeren N. R. Broocmans beretning i Nordinska
Saml. 1038 (i Uppsala Univ. Bibl.).
Selve dagbogen er fuld af positiviteter. Hvor der er
vurde-ringer er de venlige: "Naar man kommer til Raaby imod Grenna,
giver Wessingøe, som ligger uden for i Søen Wetteren, et artigt
Syn." – "Christineholm, en vakker og vel situeret Gaard". Flere
gånge tales også om venlig eller høflig modtagelse og gæstfrihed.
Det meste er dog et rent sagligt diarium, med angivelse af
rejseruten, hvor og hos hvem han har overnattet, og hvem han
har besøgt og hvad han har set hvert sted af stene, bøgêr, mønter.
Lejlighedsvis kan han også notere andre iagttagelser i klædedragt,
1 En halv snes år før havde dog Terkel Klevenfeldt rejst i Skåne for at
indsamle historisk materiale — men han har ikke skrevet derom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
