Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Georg Christensen: Danskes rejser i Sverige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Danskes rejser i Sverige 189
teresserer ham mest i Uppsala. Kun Warmholtz på Christineholm
overrasker lidt i selskabet. Nogen psykologiske bemærkninger
eller karakteristik forsøger han ikke i nogen made. Et par
iagttagelser har han dog gjort överfor Linné, f. ex. at han overmåde
sjælden giver noget exemplar af nogen art til en tilhører og
næsten aldrig til nogen svensk. Linné har også rost de to danske
elever han havde, Soêga og Fabritius, efter hvem han har givet
to nye insekter navn.
Det er allerede sagt, at det psykologiske, det historiske og
det æstetiske ikke ligger inden for forfatterens interessesfære.
Hovedvægten ligger på det tekniske og nationaløkonomiske, men
ved siden deraf er der næppe nogen af samfundets institutioner
eller af det der kan opgøres i tal, der er ham fremmed. Han
undersøger fængsler og børnehuse, hospitaler, stiftelser,
medicinal-forhold, krigskollegiets indretning og lønningsforhold, lensstyrelsen
og brandvæsenet og gør ved hver by rede for dens "situation" og
næringsveje, "population", skole- og kirkeforhold. Han har også
noteret statistiken for uægte børn: i Stockholm hvert syvende, på
landet hvert 46de, i Dalarne kun 1 af 100. Angående Stockholms
beskrivelse skåner han os for alle common places, men har lagt
mærke til to praktiske nyindretninger fra samme år: at de større
gader er blevet forsynede med navne og husene med numre. —
Kuriosa og små private oplevelser har ingen pläds i hans
frem-stilling. Men enkelte små almindelige iagttagelser løber dog med,
f. ex. det der først falder iøjnene, at mandfolk bruger endog i
godt vejr kapper og i ondt vejr parapluies og calocher — eller at
alle måltider åbnes med brændevin og smørbrød med ost. En
enkelt gång kan også hans nationale ære kaldes til Ii ve: "Iblandt
andre berømmeligheder som affecteres især mod en Dansk er, at
de [o: de Svenske] i næsten ald Ting har været før paa Færde, end
vi; men jeg har gemeenlig svaret: Såt cito, si såt bene."
Hjemrejsen gik ned längs Østkysten: Norrköping, Vestervik,
Kalmar, Karlskrona. Her anholder han om at komme ind paa
værftet for at se flaaden og den gamle dok, men det afslås, fordi
"Saadant er nægtet adskillige Svenske Reisende i Kjöbenhavn".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
